tirsdag den 12. november 2013

Når en introvert skal vælge yoga retreat

Engang var jeg på højskole. 24 timer i døgnet med andre unge mennesker. I 8 hele måneder. Og jeg elskede det.

I dag ville jeg nok vælge og prioritere anderledes. I dag ville tanken om højskole gøre mig helt bleg og jeg ville se mærkelig ud i ansigtet.
Men højskole er jo ikke det samme som yoga retreat.
Indholdet er anderledes, det er en noget kortere periode, og man forventes ikke at være social på samme måde.

Alligevel kan jeg mærke, at det stritter i mig ved tanken om f.eks. at bo på dobbeltværelse.
Jeg elsker Birgitte Gorm Hansens dynamic yoga timer og workshops. Hun tilbyder hele 2 yoga retreats til sommer, hvoraf de ene går til Ibiza og det andet går til Lesvos.



Yoga retreats lyder virkeligt skønt. En masse yoga og meditation og så ikke nødvendigvis så meget andet.
Men det foregår med en "masse" fremmede mennesker. Langt væk hjemmefra. På retreatet til Ibiza er der så vidt jeg kan læse mig frem til KUN dobbeltværelser. Det ved jeg ikke helt, om jeg vil.

Så jeg har prøvet at finde ud af, om der kunne være nogle yoga retreats (forlængede weekender) i Danmark. Eller, det er der helt sikkert. Det skal bare være med en yogaunderviser jeg kender og er tryg ved.
Umiddelbart ser jeg ganske optimistisk på Kbh. Yogas 4 dages retreat til Vesterhavet i sommerferien.
Man bor på enkeltværelser, der er max. 15 på retreatet og det er ved vandet. Desuden har jeg haft Jørn før, og han er dygtig.

Nu må vi se. Det kan være der dukker noget endnu bedre op på et tidspunkt :-)

2 kommentarer:

  1. Whoa. Jeg går selv rundt og overvejer at tage på et 10 dages Vipassana meditation retreat som afslutning på mit udvekslingsophold i Japan. Har ingen erfaring med meditation og det lyder ubeskriveligt hårdt, men det er også en del af tiltrækningen. En af mine venner var på det da han var på udveksling i Japan, hans ophold blev dog afbrudt da jordskælvet ramte under hans ophold. Han nåede 5 dage og sagde det var cool.

    Har du overvejet det/hørt om det?

    SvarSlet
  2. Har hørt og læst lidt om meditations og/eller silence retreats. Nogle er også uden øjenkontakt. Det er jeg slet ikke klar til endnu men er en mulighed når jeg har mediteret i længere tid.

    Tror også det er super hårdt, men også lærerigt.

    SvarSlet