Det er ingen hemmelighed, at jeg har meget svært ved at få trænet hjemme.
Så er jeg træt, så gider jeg ikke, så er jeg træt, så gider jeg ikke, så ved jeg ikke hvad jeg skal træne etc. I kender det måske.
Men meditere.. Det kan jeg åbenbart godt finde ud af! Siden engang i juli har jeg mediteret HVER dag. Det sidste stykke tid har det været 20 minutter, men det vigtigste er altså, at jeg gør det dagligt og er disciplineret omkring det. Det sker om morgenen og før jeg spiser morgenmad.
Så er det jo lige, at jeg tænker.. "Hmm, det må jeg kunne overføre til træning."
Altså: Træne om morgenen før morgenmad.
Det jeg skal huske på er, at jeg enten skal stå tidligere op (for jeg skal jo stadig nå at meditere og helst også ca. 10 minutters dynamic yoga de fleste dage) eller at jeg .. haha.. skal være mindre tid på Facebook, blogge, læse blogs, læse mails, drømme om yoga workshops etc. om morgenen. Det burde jeg nok kunne finde ud af at prioritere.. :-)
En typisk morgen ville således se sådan ud:
Ca. 7-10 minutters opvarmning
10-20 minutters Balder uden buler
10 minutters dynamic yoga
20 minutters meditation
Dertil kommer bad og morgenmad.
Hvornår træner du helst?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar