søndag den 16. januar 2011

Brunch på Nimb

På Nimb kan man spise brunch for 235 kr.

Måske lidt mange penge, men det er det værd! Der er et stort udvalg og det er kun kvalitet. Ikke noget med marmeladebrikker eller dåsecocktailpølser her. Ikke noget standard nogen steder. Kun lækkerier.

Man blev spurgt om, hvilken slags kaffe eller te, man ville have og så kom der en kande på bordet.

Der var personale til at tage de tomme tallerkner væk og sørge for at karaflen med friskpresset appelsinjuice var fyldt op. Der var også hele tiden folk, der sørgede for at lave scrambled eggs og varme pølser, så der var fyldt op i de mindre fade.

Det hele var lækkert og stilet.

Der var kager, hvidt brød og bacon. Men der var også masser af grønt, frugt, laks m.m., så det var muligt at spise en forholdsvis sund brunch. Hvis man altså kunne lade være med at overspise. Ahem.



Appelsinjuice, æblemost, hvid te, fåreyoughurt med bærmysli




Rugbrød med laks, grovbolle med jordbær- og hindbærmarmelade og lidt grønt




Scrambled eggs, bacon og hjemmelavet pølse




Pandekage med orangesirup og vindruer

Vi var der kl. 10 og der var der ikke kø (de åbner kl. 9), men kl. 11 var der allerede lidt crowded. Husk at bestille bord!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar