Det er to en halv time siden træning stoppede, og jeg er stadig ikke helt kommet mig.
Nøj, det var hårdt. Både mht. kondition og styrke.
Som en del af opvarmningen skulle vi lave øvelser med vægtstænger. Jeg tog 15 kg.
Vi skulle tage 3 runder af:
7 "holde stangen hen over nakken, stå med næsten strakte ben, bøje i overkroppen så langt man kan med ryggen strakt og op igen"
7 "holde stangen hen over nakken, lave squats"
7 "holde stangen i strakte arme over hovedet, lave squats"
7 (tror jeg) "blive i squats, hæve og sænke stangen" - hvis man kunne.
Jeg kunne ikke sidstnævnte. Bare det at holde stangen i strakte arme, mens jeg lavede squats, var lidt af en kamp med balancen. Og jeg svedte. Hold da op.
Så var det jo godt, at jeg kom til at svede endnu mere til selve WOD..
Så mange runder som muligt på 20 minutter af:
5 HSPU (hand stand pull ups)
10 høje box jumps
15 K2E (knees to elbows)
20 air squats
Jeg prøvede at lave HSUP (med en måtte under hovedet), og jeg kunne sådan lige akkurat komme ned - dog ikke så langsomt, som vi vist skulle - men det med at komme op igen var ikke så nemt. Vi måtte godt kippe med hoften, men det krævede koordination med armene, og det virkede ikke helt for mig.
Så jeg lavede HSUP light, hvor man har benene oppe på en bænk/box og så laver armbøjninger. Overkroppen skal være så lodret som muligt.
Box jump lavede jeg på alm. box. De høje var uoverskuelige, når vi skulle lave så mange.
K2E kæmper jeg stadig med. Vi måtte godt svinge benene, men ofte fik jeg for meget sving på og så gik der ged i det. Mine små sarte pigehænder blev desuden udfordret og nu har jeg flot hård hud af at hænge i barren.
Air squats er jeg god til. Sgu. Så ikke noget der.
Nåede fem runder + HSUP + box jumps.
Men vi var ikke færdige!
Man gik sammen med en makker. Man skulle lave Planken, til makkeren var færdig med burpees..
10 burpees (a) - planken (b)
skift
2 burpees (b) - planken (a)
skift
8 burpees (a) - planken (b)
4 burpees (b) - planken (a)
etc.
Nu er jeg lidt træt i det. Men glad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar