Egentligt har jeg tid hos en fysioterapeut onsdag 11. juli (henvisning fra min læge), men der er simpelthen for lang tid til, og da jeg vågnede kl. 5.30 - efter en urolig nat - med de værste smerter hidtil i både ben, "hofte" og lænd + i går fik ubehagligt jag i lænden, måtte jeg indse, at jeg var nødt til at finde en akut behandler i dag.
Med smerter mener jeg ikke uudholdelige smerter. Men de er klart blevet værre og jeg kan ikke sove for dem eller bevæge mig frit. Så fik vi det på plads :-)
Min gamle kiropraktor er tæt min bopæl og har akuttider, så jeg var forbi i dag kl. 11.50. Han fandt en blokering ved ballen og en længere oppe af ryggen. Knæk, knæk og det var straks noget bedre, men ikke optimalt. Derefter borede han fingrene ned i mine meget spændte muskler i ryggen og ballen for at få dem til at .. æh .. slappe af..
Jeg har en tid igen i morgen og skal nok også onsdag. Hvis det ikke er helt godt der, skal jeg også torsdag.
Han anbefalede mig:
- at holde mig igang i dag (ikke sidde for meget ned)
- ipren 3 gange om dagen
Han frarådede mig:
- at sove på Roskilde Festival.
Puha, det er meget kiropraktor på kort tid. Jeg krydser virkelig fingre for, at du ikke behøver at møde op alle dagene. Og at ryggen holder ferie under Roskilde.
SvarSletVar hos ham igen i dag. 2 knæk nede ved hoften. Og mere bore fingre ned i spændte muskler. Men jeg har stadig problemer med iskias.. Har tid igen i morgen!
SvarSlet