torsdag den 3. marts 2011

Crossfit # 48

Puhapuhapuha, det var en hård træning! Jeg døde lidt mentalt, da jeg så tavlen.. Og døde så også efter træningen var færdig..

Opvarmning:
Lidt ledopvarmning og så ellers - efter lidt øvelse med en træpind -

2-3 runder af:
- 6 jumping squats
- 6 goodmornings
- 6 shoulder press
- 4 roll outs

.. med en vægtstang.

Jeg kan så lige fortælle, at jeg ikke har en særligt flydende jumping squat med en 15 kg stang over nakken.. ahem. Det gik bedre med goodmornings. Shoulder press blev lidt hårdt. Løft over hovedet er jo som bekendt ikke min favoritven i hele verden. Muligvis var der en øvelse mellem shoulder press og roll outs, men den er godt nok helt blank lige nu...!

Roll outs er svær. Jeg ruller sådan ca. halvvejs ud, og så begynder min venstre arm at brokke sig. Det føltes som min arm, men efter træning fandt jeg ud af, at det nok nærmere var oppe nær skulderen. Så meget for min kropsfornemmelse..... Men i hvert fald er jeg nu meget øm et bestemt punkt under skulderbladet. Vist. Havde jeg været lidt klogere, havde jeg stoppet efter 1 roll out. Nåh. Men jeg skulle absolut lave i alt 8.



WOD: På tid:
- 50 box jumps
- 5 rope climbs
- 50 KB 24/16
- 50 atomic situps
- 50 thrusters 20/15
- 50 burpees

Fik jeg nævnt, at løft over hovedet IKKE er min ven? Kondition er så heller ikke min ven. Så jeg vidste, at det ville blive en virkelig hård WOD.

Box jumps er jo enkle, men presser mig på konditionen og til dels benene. Efter 30 jumps, blev resten gående.

Rebet i Stuen er smallere end på 1. sal. Ikke at det nødvendigvis har noget at sige, men i hvert fald blev det lidt rodet og jeg blev ved med at stå på mine bukser , hvilket besværliggjorde rope climbs en anelse. Efter 3 stk. gik jeg over til 'ligge ned og hive sig op i armene til stående'-skaleringen. Dvs. 8 i alt.

KB gik sådan ok. Jeg svingede 12 kg. Må snart ud af min comfort zone og tage 16 kg.

Lavede atomic situps på måtte. Håber ikke mit haleben har taget skade igen..

Og så.. thrusters. Udover at jeg ikke behøvede at gå så langt ned i squatten var teknikken vist ok. Men jeg fik problemer med at få stangen over hovedet. Holdte gode pauser, men alligevel måtte jeg stoppe ved 40, da mine arme rystede og det ellers ville blive noget rod.



Burpees.. er burpees. Ikke min ven. Men jeg fik da taget alle 50 med møje og besvær og brugte al tiden. Vist 35 minutter. Så jeg var ikke verdens hurtigste, men det vigtige for mig var også at gennemføre nogenlunde.

Efter træningen rystede mine arme og mine ben, så det må have været en effektiv træning ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar