I SATS fik jeg marts 09 taget nogle målinger på en Tanita-maskine og i dag stod der en vægt i Kvickly - igen med SATS folk - så jeg blev da lige målt og vejet igen. Blev også til dels målt på Medital Klinik september 2010:
2009 * 2010 * 2011
Vægt: 53 * 54 * 56
Fedt %: 19,7 * 17,8 * 23
Muskel: 40,4 * - * 40,8
BMI: 18,3 * 18,8 * 19,3
Jeg ved godt, at man skal tage den slags målinger med et gran salt. At de ikke er særligt præcise. Men jeg bliver lidt forvirret, når jeg på de 2 år først er faldet i fedtprocent og så er steget markant. Altså, Medital Klinik manden sagde godt nok, at jeg bare skulle give den gas med fedt. Også det usunde. Så jeg har ikke holdt mig tilbage. Hehe.
Nåh, men det er egentligt også min muskelmasse, jeg studser lidt over. Eller mangel på samme. For jeg kan jo se og mærke, jeg har fået større og mere markerede muskler. Men jeg aner selvfølgelig ikke noget om, hvad de egentlig vejer.
Og jeg er ganske tilfreds med min krop, som den ser ud nu, selvom den selvfølgelig godt må blive mere markeret (og strammet op der lige under navlen) og jeg godt vil blive endnu stærkere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar