lørdag den 30. april 2011

Anbefaling af dejlig restaurant

Er lige nødt til at anbefale en skøn persisk restaurant. Jeg er ellers lidt konservativ i mine restaurant- og lande-valg (dvs. det jeg kender), men i går bevægede jeg mig ud i persisk mad.

Restaurant Zafran på Blågårdsgade.

Et rigtigt hyggeligt sted. Lidt huleagtigt uden det var for mørkt og skummelt.
Venlig og imødekommende betjening.

Til forret fik jeg Dolme: Fyldte vinblade med ris og krydderier.
De - 3 dolmer - smagte herligt (jeg ved dog ikke helt, hvordan dolme BØR smage). 35 kr.

Hovedretten var Oksestjerne - mixed: Marinerede oksefiletstykker tilberedt på spyd samt grillet hakket oksekød. Med grillet tomat, sauce og lidt salat. 109 kr.

Der var SÅ meget kød! Jeg har ellers en god appetit, men der var altså nok til 2 måltider. En lang række oksefiletstykker og en lang række hakket oksekød (som en slags lang hakkebøf). Det var mørt og smagte virkeligt godt.

Jeg havde det ikke godt med at levne så meget mad.

Absolut rimelige priser.

P.S. Min mand bestilte til hovedret Den stærke. Noget med noget kød med stærke grønne chilier i hver kød-pakke. Jeg fik et lille stykke kød i munden. Jeg nåede seriøst ikke at tygge i det eller noget, før jeg måtte spytte det ud igen. DET VAR SÅ STÆRKT! Og der var ikke engang noget chili i. Så bestil kun denne ret, hvis du virkelig kan tåle det stærkt. Hehe.

http://www.zafran.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar