Mine arme er allerede ved at være fyldt med uro og træthed. Træning sluttede kl. 17.30... hmm. Nåh, men jeg har så været til crossTraining i SATS, hvilket jeg har set frem til. Jeg havde ingen anelse om, hvor tæt det lå på crossFit udover at der nok var noget cirkeltræning.
Opvarmning:
- løb i cirkel krydret med armsving og knæløft og hælespark og push ups
- op og ned af trappen i SATS 3 gange med 5 kg vægtskive i hænderne
Cirkeltræning:
Man skulle igennem 5 stationer i en runde:
- englehop
- sit ups
- burpees
- push ups
- lunte/sprinte
1. runde var 30 sek.
2. runde var 45 sek.
3. runde var 50 sek.
Englehop gik lige i mine lårbasser lynhurtigt, så de blev lidt en pine at komme igennem. Og man skulle eksplodere op.
Sit ups startede jeg med at lave som jeg plejer til crossfit, nemlig at bruge armene til at hive mig op med. MEN det måtte man ikke. Hænderne bag nakken!
Burpees var ned i push up position. Ikke noget med at klaske ned på maven. Puh.
Push ups lavede jeg på knæene. De gik ok, men jeg blev da træt i armene til sidst.
Jeg er ikke vild med løb. Så mit sprint var nok lidt klodset. Mens jeg hev efter vejret.
Mens vi fik vejret, kunne vi lige stå op af væggen med knæene i 90 grader. Hvis man faldt ned, skulle man tage 5 push ups eller 10 englehop. Vist.
Tæerne skulle være i gulvet. Ikke hælene.
Mine ben rystede som espeløv, så jeg tog en del push ups... haha.
5 minutter af:
- 10 thrusters
- 10 military press
- 10 bent row (tror jeg det hedder)
Jeg havde 10 kg på. Ved ikke hvad stangen vejer.
Military press/shoulder press var ikke min ven. Nej nej.
Bent row var ganske ok og ikke svær.
Sidste omgang var en slags
Fran:
21-15-9 af
- englehop
- military press
- push ups
Jeg havde 15 kg. Og jeg var presset! Nøj! Både med englehop men især med military press. De 21 var seje at komme igennem. Jeg måtte stoppe før jeg nåede de 15 og kom kun igennem de sidste med hjælp fra træneren, da mine arme bare ikke ville mere. Push ups var også en stor udfordring til sidst. Tror min 2. runde var 10 med military press og push ups. Og så var der ikke mere tid. Og de andre var forlængst færdige.. haha.
Som I kan se, så har jeg lavet mange push ups og en del military press og englehop.
Mine arme og lår er trætte. Min kondition kom godt nok på arbejde. Jeg er stadig helt færdig.. Der var nærmest ingen pauser. Det er der trods alt til crossfit i form af f.eks. tekniktræning.
Her var der ingen teknik-træning. Kun meget få rettelser til øvelserne. Og mest kommandering om mere tempo, mere eksplosion, mere fart.
Min holdning er, at man godt kan presse folk og få dem til at arbejde max, selvom man smiler og er venlig. Han var liiige en tand for råbende til min smag.
Men ok, folk knoklede virkelig.
Jeg er træt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar