Det var en god træning i dag. Jeg var ikke specielt hurtig eller noget, men det var bare en god WOD (hård, selvfølgelig) med overskuelige antal gentagelser + lidt succes omkring en ellers ikke-ven.
Vi lagde ud med - efter lidt ledopvarmning:
- 400 m løb
- 500 m roning
- 6 baner lunges
Rækkefølge ligegyldig. Jeg startede med roning, som gik ok. Løb gik. Ikke så hurtigt som ventet. Hehe. Og nåede dermed kun 3 baner lunges. Hvilket dog var rigeligt for mine lårbasser...
Så skulle vi øve weighted push ups. Havde jeg ikke prøvet før, så jeg forsøgte mig først med 2,5 kg, hvilket var for let. Endte med at lave 5 med 5 kg på ryggen, hvilket lige gik, selvom den sidste vist var med knap så lige ryg.. Til gengæld var det med strakte ben! Hurra!
WOD: AMRAP 20 min.
- 10 wall balls
- 8 box jumps (høje)
- 6 burpees
- 4 strict pull ups
Jeg har tidligere kæmpet med wall balls. Men i dag gik det faktisk ganske ok. Den røde bold kom op til stregen næsten hver gang og det føltes ikke så hårdt, som det før har gjort. Måske fordi jeg fik albuerne ind under bolden hver gang. Det virkede i hvert fald som om lige det gjorde en forskel. :-D
Box jumps tog jeg stædigt med hop. Jeg hoppede dog ikke særligt hurtigt, men op og ned kom jeg da.
Pull ups tog jeg i vist blå elastik. Den var måske lige for let..
Jeg nåede 6 runder og 2 wall balls. Svedende og prustende. Mens andre tog 12 runder.. haha. Min kondition og box jumps satte en god dæmper på mit tempo.
Nåh, men som sagt så var det rart med de overskuelige gentagelser. Man kan altid lige tage 6 burpees. Man kan altid lige tage 8 box jumps. Mens man hurtigt - i hvert fald jeg - kan gå død i 70 burpees eller 50 push ups.
Efter holdtræning var jeg til Open Gym, hvor jeg - efter hukommelsen - tog Pull up programmet Week 3, day 3.
Antal reps var korrekt, men bare omvendt rækkefølge. Jeg tog 6 assisted (rød medium elastik) og 6 negativer pull ups + 7 assisted og 7 negativer chin ups + 1 negative pull ups (max. hang) + 1 negative chin up (max. hang)
Blev presset i assisted pull ups og negative pull ups.. puh.
På mandag skal jeg teste, om jeg kan lave 1 korrekt pull up. Jeg tvivler dog virkeligt meget...
Succes er godt!
SvarSletOg jeg tror på, at du godt kan nappe en strict på mandag.